Tegning

Tegnematerialerne her spænder fra en almindelig grafitblyant, et viskelæder og en blyantspidser til kunstnerpasteller, alkoholbaserede tuscher fra Copic og akvarelpapir af bomuld. De dækker tørtegning med blyant og kul, farvetegning med farveblyanter og pasteller, præcise streger med teknisk pen og tuscher til papir, tekstil, glas eller porcelæn. Skitsebøger og papir kommer fra blandt andre Canson, Clairefontaine, Arches og Hahnemühle, mens blyanter og pasteller for eksempel kommer fra KOH-I-NOOR og Faber Castell. Her kan både skoleeleven, begynderen med sin første skitsebog og illustratoren, der søger en bestemt nuance, spids eller papirvægt, sammensætte sit udstyr.

Grafit, kul eller farveblyanter: hvad skal du begynde med?

Grafitblyanter er grundlaget for enhver tegning. Bogstavet på blyanten angiver stiftens hårdhed: H-blyanter er hårdere og tegner en lys, tynd streg til skitser og teknisk tegning, mens B-blyanter er blødere og mørkere og derfor egner sig til skygger. Til at begynde med er tre blyanter, HB, 2B og 6B, et viskelæder og en blyantspidser nok.

Kul giver dybe sorte toner og kan gnides ud med fingeren eller en papirstub, hvilket gør det populært til portrætter og hurtige figurstudier. Farveblyanter adskiller sig ved stiften: Faber Castell Polychromos har en oliebaseret stift, som er velegnet til at lægge farve i lag, mens KOH-I-NOOR Progresso består helt af stift uden træ, så du også kan tegne med en bred flade. Akvarelblyanter tegner som almindelige farveblyanter, men du kan opløse stregen med en våd pensel for at få en akvareleffekt.

Tuscher til papir, tekstil eller glas?

Tuscher udgør en stor del af udvalget, og her er det afgørende, hvilken overflade du tegner på. Illustratorer og tegneserie- og mangategnere bruger alkoholbaserede tuscher fra Copic, fordi farverne glider sammen uden striber, og tuscherne kan genopfyldes med blæk. Akrylmarkører fra Uni Posca dækker også på mørke underlag og skriver på papir, træ, sten eller glas. Til T-shirts, tasker og sneakers er der tekstiltuscher, mens tuscher til glas og porcelæn er beregnet til krus og drikkeglas.

Til konturer, skravering og skrift bruger du tekniske penne med præcis spids, for eksempel Sakura Pigma Micron, hvis blæk er vandfast, når det er tørt. Se på spidsens bredde ved alle tuscher: tynd til detaljer, bred til flader og penselspids til kalligrafi og tegning af bogstaver. Du finder hele udvalget i kategorien tuscher, markører og overstregningstuscher.

Tørpasteller, oliepasteller eller PanPastel?

Tørre pasteller er rent pigment presset til stifter. De er lette at gnide ud til bløde overgange og egner sig derfor til landskaber, himle og portrætter, men tegningen bliver ved med at være støvende og skal beskyttes med fiksativ. Til detaljer kan du supplere med pastelblyanter, for eksempel KOH-I-NOOR Gioconda; hele sæt som KOH-I-NOOR Toison D'or giver dig straks snesevis af nuancer.

Oliepasteller som Sennelier eller Van Gogh er fedtede og farvemættede, støver ikke og kan lægges i lag og skrabes ligesom oliemaling. PanPastel er pastel i flade skåle, som du påfører med en svamp som maling, så du hurtigt dækker en stor flade med kun lidt støv.

Hvilken skitsebog eller hvilket papir skal du vælge til teknikken?

Når du vælger en skitsebog, er papirvægten og overfladen især afgørende. Til blyant og hurtige skitser er papir på cirka 90 til 160 g/m² nok; til alkoholbaserede tuscher som Copic bør du vælge glat og tykkere papir, fordi blækket let trænger igennem til næste ark. Til pastel har du brug for papir med struktur, for eksempel Clairefontaine Pastelmat, som holder på pigmentet selv i flere lag. Til akvarelblyanter og våde teknikker skal du vælge papir på 250 til 300 g/m²; akvarelpapir af bomuld fra Arches, St Cuthberts Mill eller Hahnemühle bølger mindre, når det bliver vådt, end almindeligt papir. Cremefarvet papir dæmper tegningens kontrast, mens hvide blyanter, pasteller og akrylmarkører træder frem på sort papir.